- Marianne
“ Jeg var fyldt med følelsen af håbløshed, tomhed og ligegyldighed. Jeg følte mig bundet af min fortid, jeg så ikke mig selv i nuet, troede ikke på at jeg havde en fremtid, mente ikke at jeg fortjente et liv med fremgang og lykke. Jeg begyndte at finde tryghed i ensomhed, sorg og selvdestruerende adfærd... jeg måtte simpelthen gøre noget.
En dag sagde jeg til mig selv at nu skulle det være nok. Jeg har kun dette ene liv, så hvorfor ikke prøve at få det bedste ud af det. Jeg valgte at investere i mig selv, og startede på en rejse sammen med Anne. Det var en fantastisk rejse, og hun var den første der virkelig forstod mig, og det jeg kom fra, efter som hun selv havde været der en gang. Hun viste mig alle de veje jeg kunne gå, og hjalp mig med at åbne alle de døre, jeg ikke selv kunne formå at åbne.
Nu står jeg her hvor jeg hver dag ser livet som en gave, jeg har lært at sætte pris på selv de mindste ting som jeg ellers tog for givet. Jeg elsker mit liv, jeg er stolt af den jeg er, og alt det jeg har gjort. Jeg elsker mig selv, fylder mit liv med kærlighed, selvom jeg er alene, behøver jeg ikke et andet menneske for at kunne få kærlighed i mit liv.